Kulturens Marshall Plan
PRESSEMEDDELELSE 12. SEPTEMBER 2011
RADIKAL LANCERER MARSHALL PLAN FOR DANSK KULTUR
Kulturen er politisk blevet udsultet så meget de seneste 10 år, at der er brug en større genopretningsplan mener fungerede kulturordfører for de radikale, Uffe Elbæk. Han lancerer derfor en kulturens Marshall plan med en række konkrete anbefalinger og initiativer, der skal skabe en bedre balance i dansk kulturliv. Og det handler ikke kun om flere midler, det handler om at gentænke nogle af de støtteordninger der findes i dag og så foreslås det blandt andet at, nedlægge gamle scene på Det Kongelige Teater og flytte balletten sammen med Den Kongelige Opera.
Her 50 år efter kulturministeriets oprettelse er det nødvendigt (og givetvis tiltrængt) at se sine egne kulturpolitiske darlings efter i sømmene og i samme ombæring måske skyde et par andre hellige køer ned på vejen. For hvis vi fremadrettet skal have et bæredygtigt kultur- og kunstliv, er det nødvendigt at prioritere og gentænke, hvordan vi fra politisk hold skaber de bedst mulige rammer og vækstbetingelser for det.
- Det er nødvendigt at vi gentænker den danske kulturpolitik, som de sidste 10 år er blevet reduceret til et marginalpolitisk område. Det er et stort problem da kulturpolitikken ikke kun giver afkast i musik, udstillinger, film og oplevelser, men også innovative løsninger på vores samfunds store udfordringer, siger Uffe Elbæk, der mener at en af kulturpolitikkens kerneopgaver er, at ruste danskerne til globaliseringen, til at stå ansigt til ansigt med det nye, og samtidig bevare trygheden, fællesskabet og lysten til at virke.
Handler ikke om ”send flere penge”
Den fungerende radikale kulturordfører understreger at idekataloget, som er døbt ʼkulturens Marshallplanʼ, ikke kun handler om flere midler til kulturen:
- Vores økonomiske situation gør det ikke muligt blot at udskrive en stor check til kulturlivet, men tvinger os til en tiltrængt prioritering, som gør op med det, vi plejer at gøre, siger Uffe Elbæk, der blandt andet foreslår:
- -‐ Genopretning af Kulturministeriets Udviklingsfond, der blev nedlagt i 2002.
- -‐ Styrk folkebibliotekernes rolle i samfundet.
- -‐ Fordel musikstøtten ligeligt mellem klassisk og rytmisk musik. I dag gives der ca. dobbelt så mange penge til klassisk musik som til rytmisk.
- -‐ Inddrag kunstnere og kulturformidlere i folkeskolens undervisning.
- -‐ Dyrk kunstneres muligheder for at bidrage til virksomheders innovation og til selv at blive iværksættere.
- -‐ Opret regionale vækstcentre til kreative iværksættere.
- -‐ Reformér dagpengesystemet, så det svarer til kunstnernes arbejdsvilkår.
Hvem skal betale?
Kultur giver udvikling og innovation, bæredygtig vækst, mental og fysisk sundhed, identitet og livsværdi. En række af forslagene indebærer dog udgifter. Realistisk set er det sandsynligvis nødvendigt at finde pengene indenfor det nuværende kulturbudget. De steder, Uffe Elbæk vil spare er bl. a. følgende:
- -‐ Reducering af antallet af symfoniorkestre.
- -‐ Flytning af balletten fra Gamle Scene til Operaen.
- -‐ Reducering af støtten til kirkemusik.
- -‐ Nedlæggelse af FM-båndet.
Dertil ønsker han at lade licensen følge prisudviklingen. Og han vil styrke tværministerielt samarbejde, således at kulturlivet bidrager til fx integration, uddannelse eller folkesundheden.
Vedlagt denne pressemeddelelse findes de vigtigste initiativer og baggrunden for ʼKulturens Marshall Planʼ. Planen berører bl. a. støttesystemet, scenekunsten, musikken, de kunstneriske uddannelser, public service, digitale platforme og film, museerne, de kreative erhverv og Foreningsdanmark
Uffe Elbæk har arbejdet med ledelse og kultur i årtier. Han var med til at grundlægge Frontløberne og senere Kaospiloterne. Han stod i spidsen for World Outgames i 2009, og er i dag partner i firmaet Change the Game.
Politisk er Uffe Elbæk forankret i centrum-venstre og hører til den gruppe af radikale, der identificerer sig mest med den røde blok. Han er næstformand for bestyrelseni centrum-venstre tænketanken Cevea.
Læs Kulturens Marshall Plan her
Mere info:
Pia Toftdal, pressekontakt: 2246 2399 // pia@etandetskema.dk Uffe Elbæk: 25540394 // uffe@etandetskema.dk







